Fugt i bygninger

Fugt - et par nøgleord: Allergi, skimmelvækst, husstøvmider, rådskader, byggefugt, fugtstrategiplaner, utætheder og fejlfinding, opfugtning af bygningsdele, grundfugt, dræn.

Størstedelen af de af Byggeskadefonden registrerede byggeskader er forårsaget af fugt. Fugtskader i byggeriet er karakteriseret ved at være meget omkostningskrævende at udbedre samt ved både at have konsekvenser for beboernes velbefindende og helbred lige såvel som bygningernes levetid.

Fugt bevæger sig fra et højere tryk mod et lavere drevet af enten vanddamptryk, vanddampindhold eller vandtryk. Der er en høj grad af analogi mellem varme og fugt, hvor lovmæssigheder for varmestrøm og dampstrøm ligner hinanden som også gælder for isolans og diffusionsmodstand.
 

Fugt i bygninger kan opstå ved vandskader (utætte rør mv), konstruktionsfejl og manglende vedligehold (utætte membraner, tilstoppede afløb og tagrender mv.) men også som byggefugt, materialer der er opbevaret forkert og indbygget med for høj fugt eller tilført fugt ved byggearejder, beton, spartel og maling og endelig brugerforårsaget fugt ved tøjtørring, madlavning, indretning, antal bebeore

Forhøjede fugtniveauer giver dels risiko for biologiske skader på bygningdele som råd- og svampeskader men det medfører også en lang række indeklimatiske problemer for beboerne.

Indeklimatisk øges risiko for dannelse af skimmelsvamp der kan medføre hovedpine, træthed, allergi (høfeber og astma), slimhindeirritation, udslæt og lugtgener. Særlig farlige er Stachybotrys, Chaetominium og Trichoderma. Men øget fugtniveauer giver også bedre livsbetingelser for husstøvmider der medfører øget risiko for allergi - høfeber og astma. Husstøvmider lever bl.a. i sengemiljøer og tæpper og trives i RF 55-75% og 17-32°C. Selve allergien forårsages af enzymer i afføring og dele af døde husstøvmider