Kalundborgvej

Ejendommen er opført i 1936 i funkis stil. Huset er solidt med facader i murværk i gule teglsten og tag med røde tegl. Tiden var dog i nogen grad løbet fra både indretningen og teknikken og en generel istandsættelse var også nødvendig.

I løbet af 2013 gennemgik huset en større forvandling, hvor kælderen blev udgravet og gulvet sænket 40 cm, så rummene kan udnyttes. Kælderen blev udvidet med en glasoverdækket niche hvorfra der er udsigt til himlen fra de nyindrettede badeværelse .
I stueetagen og blev rum lagt sammen, så de fungerer i et hele og der blev indrettet nyt køkken i en egen karnap og med egen indgang.
Den eksisterende mørke entré blev åbnet til 1. salen, så en hall med rigeligt ovenlys opstod. Foran hall'en blev et nyt vindfang etableret med adgang fra en ny udvendig hovedtrappe med krumme havemure og granittrin.

På 1. salen blev rum lagt sammen og fik tilføjet altankviste med oplukkelige døre, en udsigtskarnap og flere tagvinduer.

Med de mange planlagte ændringer var det meget vigtigt i hele processen at kunne illustrere i 3D-modellen, hvordan det færdige resultat ville blive. Herunder ses illustrationer af åbning af hall og ny køkkenkarnap, således at en beslutning kunne træffes på et oplyst grundlag.



Se flere fotos hér fra både projektering i 3D, selve byggeriet og der færdige resultat