Ndr. Frihavnsgade 50 - A.L. Drewsensvej 14

Ejendommen Ndr. Frihavnsgade 50 - A.L. Drewsensvej 14 er beliggende attraktivt på Østerbro, men klimaskærmen fremstår dog nedslidt med behov for gennemgribende renovering af både tag, facader, vinduer og kælder, hvilket med stor fordel kan kombineres med energirenovering og klimatilpasning


Ejendommen er energimærket med karakter D og kan med de anviste forbedringer få hævet denne til karakter B, ved at udskifte vinduer, isolere etageadskillelsen mod hhv. kælder og loftrum, isolere gårdfacaden udvendigt, isolere vinduesbrystninger indvendigt mod gaden og supplerende isolere gadefacaden indvendigt i lejlighederne på 5. sal hvor muren er tyndest og udbyttet dermed højest.

Det beregnede varmebehov falder således fra 252 MWh/år til 120 MWh, hvilket er over 50 % (begge værdier er beregnet i Be15 ifht. et normalår).

Hvis der etableres nye lejligheder i tagetagen og mekanisk ventilation for alle lejligheder kan varmebehovet reduceres til 37,5 MWh og energibehovet til 28,7 kWh/m²/år hvilket opfylder energirammen til nye boliger jf. BR15.

Bygningen er registreret i detaljer og oprettet som en 3D bygningsmodel som både kan benyttes til meget præcist at illustrere hvilke arbejder der foreslås udført, men også til at optælle mængder præcist og derved opnå præcise udbud der holder budgettet.

Arbejdet gennemføres som et demonstrationsprojekt i samarbejde med Københavns Kommune fordi der indgår arbejder som man ønsker flere erfaringer med, for senere at kunne henvise andre til gode erfaringer fra dette byggeri.

Renoveringen gennemføres med størst muligt hensyn til bæredygtighed. Det der karakteriserer de fleste bygninger hvori energirenoveringer foregår er at de er bygget med lokale, langtidsholdbare og lavteknologiske byggematerialer i gennemtænkte konstruktionsopbygninger baseret på lang tids erfaring fra både bygherrer, rådgivere, udførende og  brugere.

De har holdt i mange år og er værd at bevare både byggeteknisk og æstetisk, hvor mange bygninger med langt mere komplicerede konstruktioner indført senere allerede har vist sig ikke at være af samme blivende kvalitet og med samme holdbarhed.

I CO2 regnskabet vejer det tungt at mange gamle byggematerialer er CO2 neutrale og genanvendelige, hvilket ikke i nær samme omfang kan siges om moderne komplicerede kompositmaterialer og sandwichkonstruktioner.

Konkret genanvendes den gamle tagkonstruktion og brædder fra pulterrumsvægge og undertag afrenses og genanvendes til nyt underlag og nye beklædninger. I kælderen genanvendes gammel opbrudt beton som kapillarbrydende lag under det nye betongulv.

Nye konstruktioner udføres hvor muligt udført med lokale, lavteknologiske materialer med lang og parallel levetid.