AB Sommerstedsgade 25- 27

Byfornyelse af ejendom fra 1903 beliggende i Sommerstedsgade 25- 27, 1718 København V. Ejendommen bar præg af mange års manglende vedligehold og trængte derfor til en gennemgribende istandsættelse.
Der er opnået byggetilladelse til etablering af taglejligheder, altaner og badeværelser samt istandsættelse af klimaskærm og fundering.

Arbejdet er udført i 2010 af Øens Murerfirma der var billigst ved den afholdte licitation der lå lidt under det budgetterede.

De udvendige facadearbejder er afsluttet efter renovering af murværk og puds og ses nu i en ny elegant kombination af indfarvet puds og silikatbehandlede flader. Bagtrapperne er nedlagt for at give plads til de nye badeværelser og på hovedtrapperne er der installeret sprinkleranlæg, alle overflader er istandsat og nye hoveddøre isat.

Badeværelserne er udført lyse og elegante med udstrakt brug af matteret glas, der udover at se godt ud er meget rengøringsvenligt. Du kan se flere billeder fra istandsættelsen hér.

Lejlighederne er afleveret og beboerne flyttet tilbage mellem jul og nytår.  De sidste udvendige arbejder, der blev udskudt på grund af frost er færdiggjort i løbet af maj måned og hermed er også gården færdig med belægninger, lys og planter.

Efter afleveringen er der medio juni blevet gennemført fremskudt 1 års eftersyn udført af en Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelse BvB udpeget uvildig rådgiver. Rapporten gennemgår samtlige bygningsdele og alle udførte arbejder, men der er ikke påpeget nogen fejl i byggeriet. Du kan læse sammenfatningen af rapporten hér.