Nye altaner i Eskildsgade
Ejendommen er opført i 1884 på 458 Udensbys Vester Kvartér og anvendes til beboelse med 14 lejligheder. Ejendommen er beliggende meget centralt på Vesterbro i karréen, afgrænset af gaderne Eskildsgade, Absalonsgade, Svendsgade og Istedgade.
Ejendommen omfatter 2 opgange med 5 etager, kælder og tagetage. Normaletager og tagetage anvendes til beboelseslejemål. Lejlighederne varierer i størrelse. Alle lejligheder indeholder nyere køkken og badeværelse udført ifbm. offentlig byfornyelse i 2003.
Ejendommen er for relativt nylig omdannet til en andelsboligforening og fra starten har man ønsket sig altaner i ejendommen. Efter en ret langstrakt ansøgningsprocedure i året hvor retningslinjerne for etablering af altaner i Københavns Kommune blev ændret, er det lykkedes at få byggetilladelse til opsætning af gode altaner i fornuftig størrelse til alle de lejligheder der ønsker det.
Der er derfor i 2018 etableret nye altaner både til taglejlighederne, dem på etagerne samt i stuelejligheden hvor altanen er med egen trappe til terræn.
Ved samme lejlighed er underfacaden mod gaden sat i stand og alle vinduer malet.